Hvad er SEO?

Kort om SEO

SEO betyder på godt dansk søgemaskineoptimering. Grundlæggende går SEO ud på at gøre dit website synligt på internettet. Det er der mange måder at gribe an på, men en stensikker og bidende nødvendig metode er, at gøre dit website så let tilgængeligt som muligt for søgemaskinerne.

Hvis du er nybegynder til SEO, kommer her et par indspark at tænke over.

Google crawler internettet

Lad os for nemhedens skyld bruge Google som eksempel. Google har crawlers rundt på internettet.

Crawlers kan man sammenligne med scannere, som undersøger din side for indhold, og melder tilbage til Google. Det betyder, at informationen du sender Google’s Crawlers, har en betydning for, hvordan Google indekserer dit website, og placerer dig, når der bliver foretaget en søgning.

Når du søgemaskineoptimerer en hjemmeside, er opgaven i høj grad, at hjælpe Google’s crawlers til at forstå indholdet på dit site. Hvis du gør det, er der stor sandsynlighed for, Google vil tage dig med i sine beregninger, når en bruger søger på noget, hvor indholdet på dit website kan være relevant.

SEO er andet end HTML koder

Rigtig meget SEO kan udføres der, hvor du bygger dit website, men der er mindst lige så meget at hente udenfor.

Dit website er kun én parameter, i Google’s kæmpe database. Internettet er stykket sammen af millioner af websites, og når du søgemaskineoptimerer, skal du have din hjemmeside ud i dette net og være synlig.

Et sted at starte kunne være de sociale medier. Med Facebook i front, er markedsføringen på disse platforme enorm, og i næsten alle tilfælde, vil tilstedeværelse på Facebook, Google Plus, Twitter eller youtube forbedre din synlighed på nettet.

Derved fortæller du Google, at du er en der skal lægges mærke til, og det bliver husket i de næste søgninger.

I sidste ende bestemmer brugeren

Inden vi begiver os ud i alt for meget teknisk, skal vi lige træde et skridt tilbage, og stoppe op.

I min blog, vil jeg efter bedste evne fortælle om Anchor Links, Meta Descriptions, Image Titles og meget andet SEO for begyndere, men lad mig slå fast med det samme, at det er brugeren der bestemmer.

Google lever af at levere relevante søgeresultater til brugeren. Du kan optimere lige så tosset du vil, og lave SEO efter alle kunstens regler, men hvis dit indhold ikke er relevant for brugeren, er din side ikke meget værd.

Google har hundredevis at parametre i sin algoritme, der måler på netop dette, så husk altid at have brugeren for øje når du bygger dit website. Bliv aldrig fristet til at overplastre din side med nøgleord, eller købe billige indgående links for at booste dit site.

Tænker du i stedet på brugeren i den anden ende, og krydrer indholdet på dit site med lidt Google Pleaseing, så er der garanti for, at du kommer til at gøre det godt!

 

2018-11-24T17:38:06+00:00