Hvis du er til quickies

Når dine sider bliver scannet scannet af Google’s Crawlere, er der flere ting du kan gøre, for at melde tilbage til Google, at du gerne vil findes. Få 5 hurtige, der altid er guf for Google, og som du altid skal have i baghovedet, når du arbejder med dit website.

Nøgleordene skal indgå i sidetitlen

Din sides Sidetitel (Page Title) er det første brugeren læser, når du bliver hevet frem i Google søgeresultater. Det er god SEO-stil, at have en side titel der matcher med et nøgleord og sidens indhold.

Meta-beskrivelsen skal være relevant for sidens indhold

Meta beskrivelsen på en side ligger i Headeren. Google bruger ikke denne tekst, men det gør ham eller hun der søger til gengæld. Lige som i sidetitlen, skal din Meta beskrivelse være knivskarp.

Nøgleordene skal meget gerne indgå i sidens overskrift

Google’s crawlers læser indholdet på din side, og overskrifter er med til at danne konteksten i dine siders indhold. Husk derfor altid at have <H> formaterede overskrifter, hvoraf mindst én af dem gerne må indeholde et nøgleord, der passer til den pågældende side.

Brødteksten skal indeholde nøgleord

Præcis som med overskrifterne, er det vigtigt (og naturligt) at din brødtekst indeholder de nøgleord, du gerne vil findes på. Undgå at spamme din tekst med dine nøgleord. Det hjælper ikke på din placering, og gør din side svær at læse for brugeren.

Dit vigtigste nøgleord skal gerne indgå i URL’en

Dette er ikke altid en selvfølge, men prøv så vidt muligt når du laver et nyt site, at lade det vigtigste nøgleord indgå i URL’en. Det er et vink med en vognstang til Google.
Alle ovenstående punkter kan relativt let opfyldes, og de er gode at tage udgangspunkt i, når du skruer en ny side sammen.