Tagging af billeder

Google’s crawlere er gode til tekst, men har en større udfordring med at se hvad billeder viser, så vi bliver nødt til at hjælpe lidt på vej.

Dette gøres nemmest ved at tilføje en Alt attribute til billedet. En Alt attribute er et lille stykke HTML, og er let tilgængeligt under billedegenskaber i alle CMS systemer.

Kort fortalt er der tre ting man kan gøre, for at hjælpe Google på vej, hvoraf Alt attributten er den vigtigste.

1. metode: Giv billedet en Alt tekst (Alternative information)

Alt tekst, også kaldet Alt Tag eller Alt Atrribute bruges som ekstra informationskilde, til dem som eksempelvis ikke får vist billeder i deres browsere. Men det er ikke så interessant som dette: Google fokuserer primært på Alt tekst, når den prøver at finde ud af, hvad der er på et billede.

2. metode: Giv billedet en titel

Dette er den lille pop-up tekst til billeder – typisk med uddybende information om billedet. Google nævner ikke så meget om, hvor meget vægt deres crawlers lægger i billedtitlen, men for god orden, så kan du jo lige så godt give det en ordentlig titel, når du er i gang.

3. metode: Giv billedfilen et passende navn

Ja hvorfor ikke? Ifølge den kære Matt Cutts (chef for Google’s Webspam team) får Google mere ud af en ordentlig titel til et billede, fremfor et standard webkamera billede a-la IMGDSC00042.JPG som ikke fortæller meget om, hvad dit billede indeholder. Går du all-in, så har du et filnavn der passer til billedets indhold.

Nedenfor har jeg fire eksempler med det samme billede, som er tagget forskelligt
Billede1billede2Billede3Pingvin kun med alt tekstBillede4Pingvin med alt tekst og titel

Billede 1: Ingen speciel tagging. Kører du musen over den, kan du se et intetsigende filnavn

Billede2: Her er filnavnet på plads, men billedet er ikke tagget med Alt tekst eller titel

Billede 3: her er billedet tagget med en Alt tekst, som Google kan læse

Billede 4: Dette billede er tagget fuldt op med filnavn, Alt attribute og titel. Kører du musen hen over den, kan du se filnavnet og der kommer en lille popup med en beskrivende tekst.

Sådan ser Billed 4-linket ud i koden:

<img title=”Pingvin med titel (denne popup)” alt=”Pingvin med alt tekst og titel” src=”http://side7.dk/wp-content/uploads/2013/10/Pingvin-tagget-med-alt-tekst-og-image-title.png” width=”100″ height=”107″ />

Når du tagger dine billeder, så husk ikke at spamme dine billeder ind, så de druker i nøgleord. I 9 ud af 10 tilfælde, er det nok at beskrive billedet med 2-5 ord, uden at tænke sønderligt over dine nøgleord.

Her kan du se en video med Matt Cutts’ egne ord om image tagging.

God fornøjelse med dine billeder!

/Søren